- Shit, Bertram tog sig til hovedet. Hvad i alverden havde Anne haft gang i. Det her design var jo helt umuligt at implementere i CSS.

- Hun har fuldstændig misforstået, hvordan internettet fungerer, udbrød han og så over på Charlie. Han satte albuerne på skrivebordet og hvilede ansigtet i hænderne.

- Hvad har de nu fundet på? Charlie smilede.

Bertram vendte sin skærm mod ham og pegede opgivende. Ja, det kommer hun til at lave om. Charlie trak på skuldrene og trillede tilbage til sin egen skærm med et skævt smil.

- Har vi andet i sprintet? Bertram sukkede. Nu havde han spildt tid på at forholde sig til opgaven, og han var ikke engang sikker på, at der var andet arbejde planlagt.

Sidste gang Anne havde lavet UI til Bertrams team, havde de også endt med at måtte lave det hele om. Hun havde efterhånden lært i sit arbejde som UI-designer, at hun var nødt til at være i dialog med frontend'erne for at ende med et godt resultat, men det var ikke altid, at hun havde tid. Og hun synes faktisk heller ikke, at det var så nemt at specificere på det niveau, de krævede for at hendes ting var "Ready for sprint". Hun måtte hellere kigge forbi dem for at sikre sig, at alt gik som det skulle.

- Hej Bertram, sagde Anne smilende. Hun elskede at samarbejde med udviklerne. Det var så meget federe at aftale tingene, når man sad med det, end at skrive specifikationer, der alligevel altid var forkerte.

Bertam sad tilbagelænet og lignede et spørgsmålstegn, da hun nærmede sig. Det var nok meget godt, at hun fulgte op på ham.

- Hør, du. Jeg er helt vildt i tvivl om den her navigation. Prøv at se her. Anne åbnede sin laptop mod Bertram. Han så nysgerrigt på hendes udkast, mens han mumlende takkede hende for at inddrage ham på forkant.

Han så op.

- Før du fortsætter, Anne. Jeg er simpelthen nødt til at have det her af mit hjerte. En webpage kan ikke have flere fokusser på en gang. Prøv at se her. Han åbnede det design, hun havde sendt til ham og forklarede.

- Ah, allright. Jeg synes bare, at det kunne være så fedt, hvis det var nemt for brugeren at navigere uden at bruge musen her. Bare vælge med Enter, hvis de kan godkende.

- Nåh, for fa'en, udbrød Bertram, som gik der et lys op for ham. Så prøv at se her. Han bankede hænderne på tastaturet. Hvis nu vi gør sååådan her. Vent lige et øjeblik. Hun ventede tålmodigt. Nej Bertram, jeg tror altså ikke helt, du har fanget, hvor brugeren er henne i flowet. Se nu her. Hun klikkede roligt rundt på sin laptop. Prøv at sammenligne med, hvordan de gør på denne her hjemmeside. Nu er det dig, der er brugeren, Bertram. Når du trykker Enter, godkender du. Det får betydning for din ydelse. Hvis du glemmer at trykke Enter, så får du ingenting. Det skal brugeren forstå, men samtidig skal det være nemt, så det er bare nødt til at være helt tydeligt. Bertram var tavs et sekund. Okay, så synes jeg altså næsten, at det var det, jeg gjorde, men hvis nu jeg styler det sådan her - det er ret nemt - så kan jeg godt se, at det er mere tydeligt. Enig?

- Fedt, ja! Ja, jeg ved jo ikke, hvad der er nemt for dig - men jeg ved, hvad der er nemt for brugeren, smågrinede Anne. Og det der vil være cool.

De to kollegaer hjalp hinanden med at finde en god løsning. De sparede tid og lærte at forstå hinanden. UI-designet og den tekniske CSS-implementering gik hånd i hånd. Det blev ikke den løsning, Anne havde tænkt, og Annes behov viste sig at give god mening, selvom det ikke lige passede til det, der virkede for Bertram, i første omgang.

Men fra afstand havde Dan bemærket, hvordan Anne nogle gange forstyrrede udviklerne midt i sprintet. Hele princippet med at sprinte er jo, at udviklerne ikke bliver forstyrret, tænkte han. Det her går bare ikke. Han vidste, at det, der var ved at ske ligenu, mens han så på, var, at teamets hastighed blev lavere. Det kom til at påvirke sprintmålet. Han gik ikke i små sko. Det var jo ikke bare denne ene ting. Det var summen af alle forstyrrelserne, som gjorde, at teamet ikke kunne fokusere.

Og Dan vidste, at der ganske enkelt ikke fandtes en story i sprintet på det arbejde omkring navigationen, han havde hørt Anne spørge ind til. Arbejdet eksisterede helt sikkert ikke i backloggen. Anne kunne da i det mindste have gået via PO'en!

Og det her var faktisk ikke første gang, det skete. Dan mindede sig selv om Scrum Guidens ord: "No changes are made that would endanger the Sprint Goal”, så han bemærkede pænt med løftede øjne, og ikke uden en vis fasthed i stemmen, at: "Du skal altså forbi teamets PO, hvis du skal have deres hjælp!". Han var måske lidt tarvelig og lidt til den hårde side med Anne, men Dan vidste, at det blev forventet af ham, at han passede på teamet.

Bertram hadede, når hans Scrum Master gjorde det der. Han var pinligt berørt. Han var midt i 40'erne, men det øjeblik følte han sig som et lille barn. Anne så forvirret ud. Hun så på Bertram. Kastede blikket tilbage på Dan. "Øh.. okay," sagde hun tøvende. Hun hørte endda sig selv undskylde over for Dan uden helt at forstå hvorfor. Han havde en dårlig smag i munden.

Samtalen blev hurtigt rundet af. Anne og Bertram gik hver til sit begge i let frustration, men de accepterede Dans proces. De kunne virkelig godt lide ham. Han gjorde meget for at hjælpe teamet. Nogle gange bare lidt for meget.

Dan havde en god fornemmelse i kroppen. Endnu engang var han lykkedes med at beskytte teamet mod udefrakommende forstyrrelser.

Team-medlemmer er voksne mennesker — de behøver i det store hele ikke din beskyttelse

Tro det eller lad være. Team-medlemmer er voksne mennesker. Én har måske bedrevet akademisk forskning på højt niveau. En anden er måske i stand til at mestre en ekstremt svær teknisk disciplin uden at have nogen uddannelse inden for området. En tredje er dybt kompetent til at få mennesker til at arbejde sammen. Uanset om de tilhører den ene, anden, tredje eller en helt fjerde kategori, behøver de ikke mikro-beskyttelse.

Men infantiliseringen har overraskende mange ansigter:

  • Ledere mikro-beskytter teamet ved at holde dem væk fra kunder, kundesupport, partnere eller andre ledere.
  • PO'er mikro-beskytter teamet ved at holde dem væk fra domænet.
  • Scrum Mastere mikro-beskytter teamet ved at holde alle andre væk.
  • Testere mikro-beskytter teamet ved at holde dem væk fra testopgaver.

Helt generelt, når du føler, at du afvikler noget "for teamet" eller forklarer teamet, hvordan deres verden burde se ud, så er du måske i gang med at infantilisere dem. Ved at køre deres dailies. Køre deres story times. Køre deres planning-sessioner. Skrive deres opgaver. Gennemføre alle kundepræsentationerne, uden de er med, eller ved at afvikle alle testene. Brygge deres kaffe. Købe deres slik. Tørre deres numse.

Er vi i løbet af tyve år kun lykkedes med at erstatte projektledere med Scrum Mastere? Erstattet "lægge planer for teamet" med "definere proces for teamet".

I nogen grad.

Et kerneformål med agilitet er at bringe kunden og teamet sammen for at forstå, hvor værdiskabelsen foregår hos kunden og prioritere arbejdet. Customer collaboration betyder ikke, at man skal ansætte en PO, der som den eneste kan samarbejde med kunden. Individuals and interaction betyder ikke, at man skal ansætte en scrum master for at tage sig af processerne. Lad være med at lave en proces for teamet. Lad være med at holde kunderne væk fra teamet. Men lyt til dem og forstå deres problemer.

Og husk på, at en kunde kan være mange ting.

Måske følte Bertram, at Anne var hans kunde, og at det var en helt naturlig proces for dem at interagere som individer i stedet for at følge processen.